Gå til indholdet

Til restauranter, pizzeriaer og takeaway

En hjemmeside til din restaurant eller dit pizzeria.

Han står på gaden med telefonen i hånden og er sulten nu. Han skal kunne finde menukortet, prisen og et nummer, der kan trykkes på, inden for ti sekunder. Ellers bestiller han et andet sted.

  • Fast pris fra 3.500 kr. uden moms
  • Klar på 2 til 5 arbejdsdage
  • Du ejer siden

Det mangler på de fleste restauranters sider.

Vi kigger på restaurantens side, Google-profil og takeaway-sider først. Tit står fejlen der lige nu, uden at ejeren ved det.

  • Menukortet findes kun på papir eller som PDF. Telefonen kan ikke åbne den ordentligt, og Google kan ikke læse en PDF som en menu.
  • Domænet er dødt, men takeaway-siderne linker stadig til det. Hver kunde, der trykker, rammer en fejlside.
  • Ingen ved, hvornår køkkenet lukker. Køkkenet lukker 21, siden siger 22. Han kører forgæves og kommer ikke igen.
  • Der findes kun en Wolt-side. Den viser din mad, men den viser ikke din adresse, dine bordbestillinger eller dig. Og den er ikke din.

Det skal en restaurantside kunne.

Tre ting, som han skal kunne finde med tommelfingeren, mens han står i køen.

  1. Menuen

    Hele menukortet, ret for ret, som tekst

    Med nummer, navn og pris. Så kan han finde nummer 42 uden at zoome, og Google kan læse, hvad du serverer.

  2. Bestillingen

    Et nummer, der kan trykkes på

    Ét tryk, og telefonen ringer til køkkenet. Bruger du Wolt eller Just Eat, sætter vi en knap, der går direkte derhen. Fra Premium kan han også bestille bord på SMS.

  3. Tiderne

    Åbningstider, der passer

    Køkkenets tider, ikke kun dørens. Også i ferier og på helligdage. Ændrer de sig, skriver du, og vi retter dem.

Billeder af maden tager du selv med telefonen, og vi retter og beskærer dem. Se hvad der er med i hver pakke.

Otte sider til mad og drikke, du kan åbne.

Burgerbar, pizzeria, sushi, thai takeaway, smørrebrød, vinbar, kaffebar og isbutik. Ingen af dem ligner hinanden, for et pizzeria må ikke ligne en vinbar.

Firmaerne her er opdigtede. Navne, menuer og priser er fundet på, så du kan se, hvordan en side kan sættes op. Siderne er rigtige og bygget af os.

Kul Burger er bygget som Premium: »klar om 15 minutter« står i første sætning, tre burgere med pris øverst, hele menuen på næste side, og bestil-knappen står både i toppen og i bunden. Se alle nitten sider.

Premium passer til de fleste køkkener.

Et menukort fylder. Med Premium er der plads til op til syv afsnit, menuen, bordbestilling på SMS og et sprog mere. Skal siden kun vise menuen, et nummer og åbningstiderne, er Start nok.

Pakke
Premium
Pris
6.900 kr. uden moms
Når du siger ja
3.450 kr. Resten, når du har set siden og godkendt den
Drift
299 kr. om måneden uden moms. Ingen binding
Klar
2 til 5 arbejdsdage, fra vi har dit menukort og dine billeder

Sådan foregår det.

Du skal ikke kunne noget om hjemmesider. Du sender menukortet, som du har det, og siger ja eller nej til det, vi bygger.

  1. I dag

    Du fortæller

    Menukort, åbningstider, adresse og 5 til 10 billeder fra telefonen. Har du kun kortet på papir, tager vi det i telefonen.

  2. 2 til 5 arbejdsdage

    Vi bygger

    Du betaler halvdelen, og vi går i gang. Vi skriver menuen ind ret for ret, bygger siden og prøver den på en rigtig telefon.

  3. Når du har set den

    Du siger ja

    Du får et privat link først. Skal noget laves om, retter vi det. Så betaler du resten, og siden går i luften.

Læs hele forløbet, fra du skriver til siden er i luften.

Det, restauranter spørger om.

Står dit spørgsmål her ikke, så skriv til support@apport.dk eller ring på 91 48 70 01.

Kan kunderne bestille mad og betale på siden?

Online bestilling med betaling er ikke med i de tre pakker. Bruger du Wolt eller Just Eat, sætter vi en knap, der går direkte til din menu dér. Vil du have din egen bestilling på siden, taler vi om det i telefonen, før du siger ja til noget.

Kan man bestille bord på siden?

Ja, på SMS fra Premium. Kunden skriver dato, tidspunkt og antal på siden, og beskeden lander i din egen telefon. Intet system, ingen konto, ingen månedlig regning for det.

Vores menukort skifter tit. Hvad så?

Du skriver til os, hvad der er ændret, så retter vi det. Det er en del af driften og koster ikke ekstra. Med Signature retter vi samme hverdag, når du skriver før kl. 14.

Vi har kun menukortet på papir.

Tag et billede af det og send det. Vi skriver det ind som tekst, ret for ret, så telefonen og Google kan læse det.

Er et pizzeria og en restaurant samme pakke?

Ja, samme pakker og samme priser. Forskellen er indholdet. Et pizzeria får typisk menuen med numre øverst, tryk-og-ring og »klar om 15 minutter«. En restaurant får bordbestilling, menuen og billeder af stedet. Vi bygger det, der passer til dit sted.

Skal menuen være på flere sprog?

Det bestemmer du. Fra Premium er siden på to sprog, fra Signature på fire. Ét sprog mere koster 800 kr. som tilvalg.

Skal vi bygge din restaurants side?

Fortæl om dit sted, så bygger vi den. Du binder dig ikke til noget ved at sende. Vi ringer og taler om det først.

Bestil din side

Spørgsmål først? Skriv til support@apport.dk